Børns og unges livsbetingelser og udviklingsmuligheder i det moderne Grønland er temaet for denne antologi. 25 forfattere formidler i 23 artikler en aktuel socialfaglig og -politisk forståelse af, hvad den samfundsmæssige udvikling i Grønland har betydet og fremover vil betyde for landets børn og unge.
Temaerne spænder vidt, og  artiklerne bygger på såvel nyere forskning som erfaringsbaseret viden.
Antologiens sigte er at bidrage til et forbedret informations– og handlingsgrundlag, hvad angår børns og unges vilkår. Bogen har derfor stor relevans for både studerende, fagpersoner, politikere og andre interesserede, som beskæftiger sig med børn og unge i en eller anden sammenhæng.

• Forord: Laannguaq Lynge
• Introduktion og artikelresumeer: Nina Banerjee og Wolfgang Kahlig
  
  Børn og unge og det politiske og administrative system i Grønland
• Magtrelationen mellem børn og voksne: Jette Eistrup og Wolfgang Kahlig
• Undervejs til grønlandsk selvstyre – de unges politiske socialisering: Aksel V. Carlsen
• Barnets ret til en tilstrækkelig levestandard. Børnekonventionens artikel 27 i en grønlandsk kontekst: Steen Wulff
• Børne– og ungepolitik i grønlandske kommuner: Peter Dahl Larsen
• Flere sprog – flere verdener. Døves opvækst i Grønland: Lisa Tøfting
  
  
  Børn og unges socialisering i spændingsfeltet mellem tradition og modernitet
• Aamma uagut taamaappugut? Er vi også sådan? – Meninger i aviser om opdragelse og uddannelse i begyndelsen af det 20. århundrede: Karen Langgård
• Uddannelse og modernisering – hvor er vi på vej hen? Jonathan Motzfeldt
• Atuarfitsialak – hvordan kan en skolereform, som er baseret på grønlandske kulturelle værdier sikre, at børn udover at lære noget om kulturen kan lære fundamentale universelle kundskaber: Jane Buus Sørensen
• Tilknytning og selvstændighed – unges fravalg af uddannelse: Janne Flora
• Når subkultur viser tænder: Jakub Christensen Medonos
• Socialisation i østgrønland i nyere tid: Susanne Mejer
• Er den moderne grønlandske selvopfattelse forbundet med frygt– og angstmekanismer? En kvalitativ undersøgelse: Ruth Blytmann Nielsen
  
  
  Opvækstvilkår, trivsel og sundhedsadfærd hos børn og unge
• Børn i Grønland. Grønland for børn: Gert Mulvad
• Sunde børn i Grønland – hvornår når vi målet? – En gennemgang af viden om børn i Grønland i den medicinske faglitteratur: Birgit Nielsen
• Sammenhæng mellem tidlige opvækstvilkår og trivsel i skolen: Karen Marie Nathansen
• Børns og unges kropsbevidsthed: Naaja Hjelholt Nathanielsen
• Selvmord blandt grønlandske unge i et historisk og cirkumpolart perspektiv: Jack Hicks
  
  
  Modeller og redskaber for arbejde med børn og unge
• Refleksioner fra en sundhedsplejerske: Vibeke Storm Vollerup
• Børn på tynd is – når omsorg og kultur virker sammen i behandlingen af Grønlands omsorgssvigtede børn: Ann Andreasen og Jean-michel Huctin
• Indhold og metoder i det socialpædagogiske behandlingsarbejde for anbragte børn og unge: Conni Gregersen
• På vej mod en  grønlandsk pædagogik: Rikke Høgh Olesen
• Socialt belastede børn og unge – vilkår og muligheder: Kirsten Ørgaard
• Tværfagligt samarbejde om børn og familier i den offentlige sektor: Kirsten Olesen

ISBN 8791359341, MIPI, Milik Publishing 2007, PB, 1200g, 300,00 kr

Her i Tasiilaq på Grønlands østkyst har vi hvert år en lang vinterperiode hvor der ikke er skibsforbindelse. Hvert efterår kommer årets sidste forsyningsskib omkring 1. november, og derefter er der en lang periode indtil slutningen af juni næste år, hvor vi må tære på vinterforsyningerne.

Dette betyder at byen meget snart, omkring juletid, løber tør for frugt og grønt, og resten af vinteren kan man kun lejlighedsvis få kostbar frugt, der er fløjet ind fra Island.

Jeg kom derfor til at tænke på om man ikke med de rette opbevaringsbetingelser kunne opbevare frugt i længere tid. Jeg husker at for mange år siden, da jeg arbejdede på en af statens forsøgsgårde i Danmark, opbevarede man æbler på det man dengang kaldte kulsyrelager. Det betød at man lukkede æblerne inde i et lufttæt rum, hvorefter de efterhånden ville absorbere luftens ilt og i stedet producere kuldioxid (kulsyre). Herved gik æblerne i dvale og kunne gemmes i mange måneder.

Jeg studerede emnet på internettet og blev forbavset over at se at metoden er videreudviklet idag og anvendes over hele verden når man sender frugt over store afstande, blot kender man den ikke i Grønland.

Jeg fik en bog om emnet: Small-Scale Postharvest Handling Practices, Bogen kan købes hos amazon.com I denne bog beskrives mange aspekter ved opbevaring af frugt og grønt: transport, temperatur, luftfugtighed, ætylenudvikling og ætylenfølsomhed, sænkning af luftens iltindhold og meget mere.

I januar 2007 begyndte jeg nogle små forsøg med opbevaring af æbler: Jeg lagde nogle æbler i en plasticsæk, sugede luften ud med en støvsuger og blæste kuldioxid ind fra en trykflaske. Her skulle jeg være meget forsigtig. Kuldioxidet er meget koldt når det kommer ud af flasken, så hvis æblerne rammes direkte af strålen af kulsyresne, fryser de. Forsøget foregik i et uopvarmet lagerrum, og i begyndelsen kunne jeg holde en temperatur omkring 1 til 2 grader, hvilket var fint for æblerne. Senere, i april, begyndte solen at stå højere på himlen, og selvom udendørstemperaturen var kold, kunne temperaturen i lagerrummet om dagen stige op over plus 10 grader, hvilket er for varmt for æblerne. Jeg flyttede derfor mit forsøg til en kummefryser, som jeg havde konverteret således at den holdt en temperatur på 2 graders varme. Jeg havde et maximum/minimum-termometer og et hygrometer ved forsøget, så jeg kunne holde temperatur og luftfugtighed under kontrol. For at kontrollere luftens indhold af ilt og kuldioxid anskaffede jeg måleprober til at måle disse. proberne af fabrikat vernier.com var beregnet til at koble til en computer men målte ganske tilfredsstillende, idet man på computerskærmen grafisk kunne se ændringer i luften.

Det lykkedes at opbevare æblerne i 4 måneder på denne måde. Jeg havde også lagt nogle kinakål på lager. Efter fire måneder så de lidt kedelige ud, men når man fjernede de yderste blade var de fine og friske indeni.

Da jeg åbnede sækkene målte jeg ilt og kuldioxid. Det viste et iltindhold på 19% og et kuldioxidindhold på 1%. Iltindholdet var alt for højt til en effektiv opbevaring – det skulle helst være under 12%, og ideelt skulle både iltindhold og kuldioxidindhold være ca. 2%.

Resultatet var jo udmærket, men jeg ville jo gerne nå op på at kunne gemme frugt og grønt hele vinteren – ni måneder, og jeg lagde derfor planer om udvidelse og forbedring af forsøget.

Verdensuniversitetets Hortokulturelle Fakultet Gerda Vilholm

“Nukapparaq Nanoorusuttoq” tassaavoq inuit nukappiarartaat nannumit angutivissamit, piaraarseqammersimasumik aappalimmit, aallarunneqartoq. Nukappiaraq nannuni alliartorpoq, angutaali iluatitsilluni utertippaa. Nukappiararli inuit silarsuaanni inuusinaajunnaarsimavoq inuilaamullu qimaalluni. Tassani qaqqami anersaap oqarfigaa nanuunini uppernarsiniarlugu pingasoriarluni misilitsissasoq: imaanut, avannamut kiserliornermut akiuusinnaanermik.

Filmi titartagaq, Dansk Tegnefilm2 2002,  Ilitsersuisoq Jannik Hastrup, Kalaallisut ilitsersuisoq Orto Ignatiussen, Ilitsersueqataasoq Jens Davidsen, Nutserisoq Stephen Heilmann,
Nipit inuttai: Makka Kleist, Rasmus Lyberth, Jens Davidsen, Kasaluk Qavigaq, Nukâka Coster-Waldau, Julie Berthelsen, Pauline Lumholt,Inunnguaq Jeremiassen, Hans Gundel.

DVD PAL kode 2, 74 minutsit, Qallunaatut qulequtaa: Drengen der ville gøre det umulige, Kalaallisut oqaaseqartoq, Teksteqanngitsoq
Ekstra: Teaser, Musik fra filmen, Bag om “Drengen der ville gøre det umulige”
NER 168, akia 139,00 kr

I en fangerhytte i Grønland føder en kvinde en lille dreng. Samtidig – dybt inde i en hule i fjeldet – føder en isbjørnemor sin unge. Men hendes unge dør og hun sørger så meget over tabet, at hanbjørnen stjæler den nyfødte dreng, for at drengen kan vokse op hos isbjørnehunnen.
Nu er det kvindens tur til at være ked af det. Hendes mand drager ud for at for finde sønnen og få ham med hjem.
Men drengen har nu boet hos isbjørnene så længe at han ikke kan leve sammen med menneskene.
For at finde ud af om han er mest isbjørn eller mest menneske må han søge tilbage til fjeldet hvor de iskolde vinde blæser. Heldigvis får han god hjælp af en flink men ret klodset ravn med et uudtømmeligt lager af fjollede med gode påfund.

Tegnefilm, tegnet af Cirkelines “far” Jannik Hastrup. Danske stemmer af Paprika Steen, Thomas Bo Larsen, Sidse Babett Knudsen, Otto Brandenburg, Tommy Kenter, Lisbet Dahl, Jesper Klein.
DVD, Dansk Tegnefilm, PAL kode 2, dansk tale, tekstet for hørehæmmede dansk og norsk, 74 minutter,
Ekstramateriale: Scenevalg, Biografier, produktionsnoter, Teaser, Bag om “Drengen der ville gøre det umulige”, Musik fra filmen, DVD-rom materiale: Spil, mal selv og quiz.
 NER 169, pris 139,00 kr

Filmen optaget under Siku Extreme Arctic Challence 2007 bliver nu vist i USA

Læs Sermitsiaqs artikel her:

Grønlandsfilm til USA

foto copyright SEAC

Læs mere om Siku Extreme Arctic Challenge her:

http://www.atc.gl/

Indhold/ Imai:

• Ilisaritinneq/portræt:
  Hjalmar Berglund
  
  
• Juullimut tunisutissat
  Julegaveideer
  
  
• Nipilersorneq/musik:
  Angu+Simon Lynge
  
  
• Aapariit nikingasut
  Aldersforskel i parforhold
  
  
• Arnatsialak/Årets kvinde
  Aviaja Rohmann Pedersen
  
  
• Sammisaq: Uumisaaruttarneq
  Tema: Mobning
  
  
• Arnaq inuusuttoq Afrikami
  Ung kvinde i Afrika
  
  
• Arnanoortalerpunga
  Jeg blev biseksuel
  
  
• Mutit/Mode:
  Isaksen Design
  
  
• Arnaq nutaaq/Ny kvinde:
  Maria Mathiassen
  
  
• Jeppe Ejvind Nielsen igasoralugu
  Mad med kokken Jeppe Ejvind Nielsen
  
  
• Berthe Aperiuk
  Spørg Berthe
  
  
• Juullimi unammineq
  Julekonkurrence
  
  
• Naggasiut/Sidske ord:
  Inge-Marie J. Rosing

Arnanut online atuarutk!

december 2007, 220g, 30,00 kr

How does Tasiilaq look right now? How is the weather in Tasiilaq?
Well, take a look at these two live webcams:

hvordan ser Tasiilaq ud netop nu? Hvordan er vejret i Tasiilaq?
Well, check disse to live webcams:

Hendrik Andreassens webcam

Hotel Angmagssaliks webcam

On unilang.org you will find a discussion forum for learning the greenlandic language.

På unilang.org findes et forum for de som ønsker at lære det grønlandske sprog.

Her er linket:
Here is the link:

UniLang // View Forum - Greenlandic (Kalaallisut)

Et tilbageblik på sporten i Grønland – og fra flere internationale konkurrencer.

 Kalaallit Nunaanni timersornerup – nunallu tamalaat akornanni unammiuarnerit arlallit

 Aaqqisuisoq/redaktør John Jacobsen, ISBN 8799039850, 320g,  pris/akia 98,00 kr

The hunters of Ammassalik, Eastgreenland

Ammassalimmi piniartut, Tunumi

En bog du må have, hvis du skal til Grønland eller har været der!

Den danske erhvervsfanger Lars Anker-Møller i Østgrønland beskriver i sin billedbog de østgrønlandske fangeres liv, fulgt gennem et helt år.
Bogen er fuld af smukke billeder, som viser dagligdagen med fangstmetoder og traditioner, som stadig bliver anvendt.

A must have book if You want to visit Greenland or have already been there!

In this photo book the proffessional sealer Lars Anker-Møller describes the life of the East Greenlandic hunters throughout the course of a year.
This book is full of beautiful photographs depicting their everyday life; showing hunting methods and traditions still in use.

Kalaallit Nunaaliarniaruit Kalaallilluunniit Nunaanneereersimaguit atuagaq pigisariaqakkat!

Qallunaap Tunukiinuuniutigalugu piniartuusup Lars Anker-Møller-ip Tunumi piniartut ukiup ataatsip ingerlanerani assitigut malittarai.
Atuakkami asserpassuartigut takutinneqarpoq ulluinnarni inuuneq, piniariaatsit ileqquttoqqallu suli atorneqartut.

ISBN 9788799215805, copyright Lars Anker-Møller 2007, IB, 1400g, price pris akia DKK 349,00

Arnanut nr. 17 er udkommet Arnanut nr. 17 saqqummerpoq

Indhold/Imai:

• Ilisarititaq/Portræt: Ruth Motzfeldt
• Arnap inuunera/Kvindeliv Maria Larsen
• Timip pisussaa: Misiginermik nuannersumik pilersitsigit kropssprog: Lær at skabe en god atmosfære
• Arnat sulissut: Toku – piniartoq Kvinder på arbejde: Toku – en fanger
• Angutip ullorsiutai: Nuliannit qimataavunga En mands dagbog: Jeg blev forladt af min kone
• Regine niviarsiaqqanut marlunnut anaanassaavoq Regine er stedmoder til to piger
• Sammisaq: Angajoqqaarsiaanerup nuannersortai Tema: Glæden ved at være plejeforældre
• Kikkut tamarmik anaanaqarput Alle har en mor
• Illoqarfinni takornariaasaarit Leg turist i din egen by
• Berthe aperiaruk Spørg Berthe
• Arnanut atisanik takutitsisuniippoq Arnanut var til modeshow
• Arnanut imigassanik misiliivoq Arnanut smagsprøver drinks
• Nerisassat – Annsop nerisassiai usserpavut Mad – vi smagte Annsos mad
• Eqqaamajuk: Arnatsialak 2007 Husk: Årets kvinde 2007
• Arnanut internettimi alakkarterivoq Arnanut på nettet
• Naggasiut: Sidste ord Maria Panínguak´ Kjærulff

250g, Akia/pris 30,00 kr

Jeux, gestes et techniques des eskimos d'Ammassalik

ISBN 220037187X, Hard Cover, 2000 g, prix DKK 349,00

Or click to order from amazon.fr

Humiliation and International Conflict

Review from amazon.com:
“This volume is a path-breaking work that skillfully explores the deeper intricacies between war and peacemaking from a social psychological lens. Lindner cogently argues that there is a strong relationship between humiliation and international conflict. She defines humiliation as "enforced lowering of a person or group, a process of subjugation that damages or strips away pride, honor or dignity." The analysis focuses on the humiliating effects of words and actions, and those related to incidents of violent conflicts. Specific incidents of humiliation discussed include the humiliation of the Hutu by a dominant Tutsi minority, which resulted in the 1994 Rwandan genocide; Germany's humiliating defeat in WW I made worse by the harsh terms of the Treaty of Versailles; and the placing of an American flag on a statue of Saddam Hussein after the 2003 US invasion of Iraq. In particular, the author concludes her very original work by arguing that in order to avoid the destructive effects of humiliation, it would be necessary to "marry globalization with egalization–equal dignity." The implication is that globalization, in its current form, is humiliating to many in the world. Highly recommended. Upper-division undergraduates and above.”–Choice

The book was reviewed in Weekendavisen no. 30, 27. juli 2007 by Louise Windfeldt-Høeberg.

ISBN 0275991091, Praeger Security International, price $49,95 at amazon.com, Click to order from amazon.com

Nipaatsumik Assigiingitsitaarneq

The quiet diversity

“Den mest åbne bog om Grønland nogensinde” Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2006

“Kalaallit Nunaat pillugu atuakkiaasartuni ammanerpaaq” Nunat Avannarliit atuakkanut nersorsaasiuttagaanut 2006–imi innersuusutigineqartoq

“The most open book about Greenland ever …” Nominated for the Nordic Council Literature Prize 2006

ISBN 8791359147, Milik Publishing 2005, 2. udgave 2006, IB, 1420g, pris price akia 375,00 kr

Imarpissuit sumit pinngorpat? Nunarsuup iluata qeqqani soqarpa? Qaqqarsuti qanoq pinngorpat?

Meeqqanut atuagaq, ammalortut kaavitassat, qupperagassat, allallu quppernerni tupaallannartut, nunarsuup paasiniarnissaanut nuannisaarutissat ….

ISBN 8791359082, Milik Publishing 2006, kalaallisunggortitsisut Aminnguaq Dahl Petrussen, Bolette Papis, ungalusorneqarpoq, 400g, akia 150,00 kr

ammassak – puisi            ammassat – sæl

Annso Hardenberg har gennem mange år været optaget af de rene og sunde råvarer, vi har i det arktiske område. Hendes mange originale opskrifter fortjener at blive udgivet i samlet form. Denne kogebog er den første i rækken af madopskrifter, som hun gennem tiderne har samlet sammen – med særligt fokus på udnyttelse af kød fra fisk og dyr samt krydderier fra de arktiske områder.

Denne bogs opskrifter kredser omkring opskrifter baseret på ammassat (lodden) og sælkød.

—————————————

Annso Hardenberg ukiuni arlalissuanngortuni issittumi uumasut, aalisakkat naasullu atorlugit nerisassiornermik soqutigisaqarnermigut igaassat allanik ilisimaneqanngitsut arlalippassuit piareersimasuutigilersimavai. Tamakkuupput atuakkani imminut ataqatigiissuni arlalinni tamanut alutorsaatissanngorlugit, nuannaarutissanngorlugit minnerunngitsumillu mamarsaatissanngorlugit saqqummersinneqartartussat.

Uani atuakkami siullermi ammassannik puisillu neqaanik atuilluni nerisassiat sammineqarput.

ISBN 8755818803, Atuakkiorfik 2007, hardback, 334g, pris/akia 98,00 kr

1. Arnajaraq Ajattugaagami Nunap Timaanut Aallarpoq
2. Ingerlaniarluni Illunnguaq Takulerpaa
3. Inuarullikkat Aamarsuaajaaffimminni
4. Inuarullikkat Angerlamut Aallarput
5. Illunnguartik Aliortugarilerpaat
6. Inuarullikkat Ittuat Kinaassutsiminnik Oqaluttualerpoq
7. Akillugit Arnajaaqqap Oqaluttuutilerpai
8. Uumasut Inuarullikkallu akerartuutilerput
9. Aqajaqqersimaarlutik Qittatilerput
10. Innarfissaq Naammalerpoq

Nina Kreutzmann Jørgensen, Julie Broberg Berthelsen, Martin Løvstrøm, Leif Immanuelsen, Maariu Olsen, Sakæus Nielsen, Per Rosing, Knud Kleist, Johan Karl Lennert, Aqqaluk Fleischer

ULOCD 123, Neriusaaq 027, pris 149,00 kr

1. Naqikkunnaarlutit
2. Ullut ilaanni
3. Nittaallat
4. Ikiorniarpinga
5. Kissaatigivaa
6. Illit minillutit
7. Periarfissaqanngilagut
8. Tumerparpaartunnut
9. Ipilersutut
10. Ilinnut tusaallutit

Stinne Jacobsen, Mik Christensen, Kimmernaq Kjeldsen

Atlantic Music, ASCD-57, neriusaaq 020, pris 139,00 kr

Grønlandske julesalmer Juullisiutit

1. Taartup Pissaaneruffia
2. Takuarsi Juullilersoq
3. Taarnersuarmi
4. Tipaatsoqaanga Ullumi
5. Akioriissut
6. Guuti Ataataq
7. Ullaaq manna
8. Tipaatsungaalerit
9. Guuterput

Pauline Motzfeldt Lumholt, Bent Lumholt, Aviaja, Pavia, Johannes, Mads, Nanna og Ilannguaq

Atlantic Music 2001, ASCD-26, neriusaaq 018, pris 139,00 kr

1. haluu ikinngutit
2. Nittaallat nakkaalereerput
3. Tusaatikkut tusaavara
4. Kalaaliaraaqqat pilikkariit
5. Pelleuvunga
6. Rapperta
7. Taavami
8. Perngartoq
9. Orfaaniarta
10. Saajap qimmia
11. Nipilersuutit nipaat
12. Qalipaatit

Arne Heilmann, Reno Grønvold, Arinnguaq Olsen, Najannguaq Augustussen, Pilunnguaq Larsen

Atlantic Music ASCD 37, neriusaaq 017, pris 139,00 kr